Dansani XXL brus

Dansani XXL brus er ekstra store skydedørsløsninger i kompromisløs kvalitet og i et moderne design. Skydedørene har ekstra store bredder – så har du et stort badeværelse, er der nu også mulighed for at lave de store armbevægelser, når du står i en stor brusekabine.

XXL Brus - ekstra stor brusekabine med skydedøre i funktionelt design

Indret dit badeværelse med badeværelsesmøbler, lys og brus i dansk design.

Dansani XXL brus er en serie der består af Classic modellen, hvor du får en robust kvalitet til en god pris og Deluxe modellen i et elegant design der er ekstra stabil og lydsvag. Skydedørsløsningerne er i en kompromisløs kvalitet og i et moderne design som fx kan kombineres med en eller to faste brusevægge - som hjørneløsning eller fritstående bruseafskærmning.

Med denne løsning er det ikke nødvendigt at gå på kompromis. Ved at installere en bred og stor brusekabine, skal du ikke bekymre dig om, at skulle medregne plads i indretningen til åbning og lukning af dørene, da skydelågen åbner til siden. Dermed optager skydelågen ikke plads ud i rummet.

Vælger du en stor brusekabine fra Dansani XXL brus-serien, er du sikret nem rengøring og en smuk og klar glasflade. EasyCare er et tysk, miljøvenligt produkt, som er certificeret af det uafhængige laboratorie SGS Institut Fresenius i henhold til OECD Guideline 2009. Som standard er alle Dansani Brus serier indvendigt nemlig udstyret med den hårdføre og miljøvenlige EasyCare-behandling, som gør livet surt for snavs og kalkaflejringer – selv efter 30.000 aftørringer. Glasset skal blot tørres af med en blød klud efter brug, så har du et flot glas i mange år fremover.

I tillæg til XXL brus har vi også andre modeller i forskellige prisklasser og design, så der er noget for enhver smag og behov.

Produktinformation

MODEL CLASSIC OG DELUXE
Alle XXL Brus skydedøre og faste brusevægge er testet og lever op til kravene i EN 14428:2015, der omhandler hærdning af glas, stabilitet og tæthedsklasse. Alle modeller er vendbare og kan anvendes i både højre og venstre side uden tilpasning eller brug af værktøj.


GLAS
8 mm hærdet sikkerhedsglas i henhold til EN12150 med EasyCarebehandling på indvendig side. Alle Modeller er i klart glas.


PROFILER
Stærk aluminiumslegering med slidstærk, satin-anodiseret overflade. Mulighed for justering af vægprofiler.


GREB
Knopgreb (standardgreb) i rustfrit stål.

BESLAG
Gulvbeslag og beslag til stabiliseringsarm er i forkromet zink-aluminium. Endekapper er i forkromet ABS.

MONTAGE
Perfekt montage også ved skrå og skæve vægge på grund af de mange justeringsmuligheder.


HJUL MODEL CLASSIC
I messing-udførelse med blank krom overflade. Hjulene er ikke synlige fra dørens udvendige side.


HJUL MODEL DELUXE
Hjulene er forarbejdet i en zinklegering. Beslagene til øverste skinne består af messing med en overflade i forædlet blank krom.


STABILISERINGSARM
Blank rustrit stål med endekapper i forkromet ABS. Til skydedøre med 2 faste brusevægge medleveres 2 stabiliseringsarme som standard.

RESERVEDELE
Reservedele til din bruseafskærmning får du ved henvendelse til din forhandler.

GARANTI
Dansani yder 10 års garanti mod fabrikationsvejl på alle modeller.

Vi anbefaler daglig rengøring med vand og aftørring med enten blød klud eller skraber. Din brus vil herved fremstå skinnende og rent i lang tid. Rengøringsmidler som indeholder slibemidler, ammoniak, syre, afløbsrens, klorin, opløsningsmidler eller petroleum baseret indhold må ikke anvendes.

Der må ikke anvendes grove svampe, som har en slibende effekt. Polering af glasset frarådes desuden. Indersiden af glasset er påført EasyCare - en miljørigtig behandling uden brug af organiske opløsningsmidler, som får glasset til at fremstå vand- og smudsafvisende. For at beskytte EasyCare behandlingen anvendes almindelige rengøringsmidler såsom sæbevand og glasrens.

LEVERINGTID
Alt Dansani XXL Brus ligger på lager til hurtig afsendelse.