Dansani Luna
• Vælg din stil. Tag udgangspunkt i Classic, Vintage eller Urban designs
• Classic er en smuk rammefront, et slankt integreret greb i metal, en eksklusiv fineret front med brede riller eller en glat front
• Vintage er feminine afrundede rillede fronter med smukke fritstående vaske eller afrundede hjørner med integreret greb
• Urban er cool med glatte fronter eller de fine rillede fronter
• Standardbredder i 40, 50, 60, 80, 100, 120 cm + specialbredder og adskillige dybder
• Møbler i lakeret MDF-plade eller melaminbelagt spånplade af 2/3 genbrugstræ
• Gennemtænkt dansk design produceret i Danmark
Indretning af badeværelset med dig selv som chefdesigner?
Med Dansani Luna, har vi skabt et helt univers for alle, der drømmer om at lege med kombinationer og stilarter og give den indre designer fuld gas. Hermed får du indretning af badeværelset, som er skræddersyet til lige præcis til den du er.
Har du altid drømt om at designe et nyt badeværelse helt fra bunden? At vælge og vrage og kombinere de helt rigtige elementer, der matcher din smag og giver et præcist billede af, hvem du er?
Som mange andre har du måske også parkeret drømmen et godt stykke nede på to-do-listen efter det første mislykkede forsøg på at finde underskabe, der matchede den vidunderlige vintage-bordplade fra moster Mona. For hånden på hjertet – det kræver virkelig meget tid og arbejde. Og håndværker-talent.
Derfor har vi med Dansani Luna sparket nyt liv i de slumrende designer-drømme, når du skal have nyt badeværelse. Dansani Luna er ikke bare en serie, men et helt univers, hvor man kan vælge og vrage, lege, mikse og matche mellem forskellige udtryk og stilarter. Og uanset hvordan du blander møblerne, så passer tingene sammen som fod i hose. Det hårde håndværkerarbejde har vi nemlig sørget for.
Hvilken håndvask passer til dig?
Helstøbt og praktisk eller skulpturel og fritstående? Moderne håndvaske taler til alle sanser. Dansani Luna håndvaskene fås i mange modeller, som spænder vidt i udtryk, stil og materialer. Du kan vælge mellem mange standardstørrelser og vaskeløsninger på mål helt op til 275 cm længde.
Vælg dit vaskeskab
Dansani Luna vaskeskabe tilpasser sig alle rum og dine behov. Har du brug for en bred vaskeplads til hele familien kan du vælge en løsning med 2 eller flere vaskeskabe. Har du kun plads til en lille vask, kan du vælge et højt vaskeskab og udnytte vægpladsen under håndvasken. I et smalt badeværelse kan du prioritere gulvpladsen ved at vælge smalle vaskeskabe.
Godt lys – døgnet rundt
Dit badeværelse skal give dig velvære døgnet rundt. Et sted, hvor lyset er behageligt for dig, uanset, om du skal gøre dig klar til natten eller lægge makeup om morgenen. Med Dansani Luna lystilbehør til spejle, skuffer og skabe kan du selv indstille lyset, så du får det perfekte lys til alle døgnets timer og dine gøremål i badeværelset.
Med vores lamper kan du skabe en unik sammenhæng i hele badeværelsets indretning med loft- og pendel lamper, der matcher lampen i din spejlløsning. Alle Dansani Luna lamper er designet til badeværelset og IP44 godkendt til placering i vådrum.
Overblikket
De tre stilarter fungerer som indgangsvinkel – et sted at starte. En stilart er nemlig nem og intuitiv at afkode, og kan du finde dig selv i en af stilarterne, fungerer det som holdepunkt, når du begynder at eksperimentere med at kombinere på tværs af stilarterne for at skabe dit helt eget udtryk.
Luna urban
Vi deler en passion for godt design, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Luna Urban er udtryk for vores dedikation til enkelhed, kvalitet og brugervenlighed.
Dansani Luna Urbans design er præget af et rent og stærkt udtryk skåret ind til benet. Vi tror på, at i en verden fyldt med distraktioner og kompleksitet, kan der være en befrielse i det minimalistiske.
Skab dit personlige og minimalistiske badeværelse
Luna Urban har ingen overflødige detaljer, der forstyrrer de ubrudte, ensfarvede flader og stringente linjer. Fronterne ligger udenpå og skaber en følelse af ro med de skarpe linjer og rene overflader. Samtidig er de udstyret med elegante og let afrundede kanter, der er behagelige at røre ved. I det markante danske design følger formen funktionen, og vi har kælet for hver eneste detalje, fra valget af kvalitetsmaterialer til den perfekte finish.
RAM DET IND
Den sorte rammefront, der indrammer møblerne, tilføjer en ekstra dimension til rummet. Vi har også tilføjet den trendy Illumi hylde, der fuldender stilen.
Vælg den rigtige spejlløsning
Hos Dansani Luna er et spejl ikke bare et spejl. Vores spejle og spejlskabe tilbyder gennemtænkte funktionelle løsninger med indbygget LED lys eller smukke LED lamper. Du får godt arbejdslys fra flere sider og indirekte lys på væg og loft, så kontrasterne er færre, og du dermed bedre kan fokusere på detaljerne, fx ved makeup-lægning og barbering.
Alle spejlskabe har dobbeltsidede spejllåger, så du kan spejle dig fra alle vinkler, og du kan supplere med funktionelt tilbehør, der gør din brugeroplevelse endnu større. Blandt spejlene kan du vælge mellem firkantede modeller med god højde og stor spejlflade eller runde spejle i flere størrelser. Alle spejle kan suppleres med varmelegeme, der reducerer dug på spejlet.
De fleste Dansani Luna spejle og spejlskabe er udstyret med lysstyring på et indbygget touchpanel hvor du selv kan indstille farven og styrken på dit lys.
GØR DET PERSONLIGT
Den rillede front giver Luna Urban serien helt nye muligheder stadig med skarphed i linjerne, men med et twist i form af en unik asymmetri. Dansani Luna Urban er mere end blot møbler til dit badeværelse. Det er en mulighed for at skabe dit eget personlige badeværelse.
Vores modulære tilgang giver dig friheden til at vælge moduler, farver og tilbehør, der passer perfekt til din smag og stil. De rene flader, de skaber, giver rummet et stærkt og enkelt udtryk, der kan tilpasses til præcis det badeværelse, som du drømmer om.
DIT STATEMENT
Når du vælger Luna Urban, vælger du ikke kun et badeværelsesmøbel; du vælger et æstetisk statement og en ny måde at opleve dit badeværelse på. Det er en invitation til at omfavne enkelhedens skønhed og samtidig skabe et rum, der er præget af kvalitet og tidløst design.
Sæt kulør på dit badeværelse med valgfri farver
Udnyt rummet optimalt med en bordpladeløsning
Med Dansani Luna er det nemt at se rummets form som en mulighed i stedet for en begrænsning. Udnyt fx pladsen under skråvæggen eller hele væggens bredde med en væg-til-væg-løsning. Du kan vælge mellem forskellige standardstørrelser eller tilpasse dig rummets skæve vinkler med en bordpladeløsning, der er skåret lige nøjagtigt til dit badeværelse. Brug vores bordpladeløsninger sammen med en eller flere fritstående håndvaske eller helt uden vask – som en skænk eller reolløsning.
Udnyt væggene til opbevaring
I badeværelset er der sjældent meget vægplads, så hvis du vil prioritere opbevaringsmuligheder, kan du med fordel nøjes med en kortere håndvask og udnytte væggens højde til opbevaring i stedet. Vælg et rummeligt højskab og placer fx et overskab over toilet eller radiator.
Luna Classic - tidløs elegance
De klassiske dyder fra vores nordiske designtradition skinner igennem i hver enkelt detalje og skaber raffinerede, tidløse looks. I Classic universet finder du en smuk glat front, en flot profileret front med mulighed for gavle i trædekor, samt en version med lameller i finér.
Træk naturen indenfor
Et klassisk nordisk sæt med lamelfronter i fineret, lys eg og de elegante Refined ben. Den åbne hylde i sort sikrer smuk sammenhæng i det naturlige look.
Luna Classics inspirerende univers udfolder sig lige smukt i små som i store rum. Du kan maksimere pladsudnyttelsen med kompakte elementer i de helt rette mål eller brede dig ud med et overdådigt interiør.
komfortabel hverdag
Classic i en klassisk grøn i kombination med smukke messingdetaljer gør badeværelset til en eksklusiv velværeoase. Der er skabt helhed i udtrykket med møbel, vask og bordplade, der er skræddersyet til indhakket. Bemærk de praktiske overskabe, som er perfekte til tandbørsterne og hudplejeprodukterne, som altid skal være lige ved hånden, men ikke rode på bordet. Et væld af praktiske og smukke detaljer, som får smilet frem, hver gang du træder ind i rummet.
Det store udbud af badeværelsesmøbler og tilbehør giver dig frie hænder til at nytænke dit badeværelse med et perfekt resultat.
leg med udtrykket
Gør det personligt med åbne moduler til et display af dine yndlingsting. Tilføj lys for ekstra effekt.
Velkommen til et badeværelse, der er lige så unikt som dig.
Hold orden og skab stemning med tilbehør
Få styr på indholdet i dine skabe og skuffer med lækkert Dansani Luna tilbehør, der giver dig en større brugeroplevelse og gør det nemt at holde badeværelset rent og pænt.
Luna Vintage
Med Vintage får du et let og organisk formsprog, der i sin essens lægger op til en personlig og dekorativ indretningsstil. Her kan du mixe romantik, retro og afrundede linjer til et feminint, blødt look.
STEMNING MED NOSTALGISK VINTAGE
Trenden går mod mere runde, organiske udtryk, så derfor introduceres Dansani Vintage soft fronten, der med sine bløde, afrundede kanter gør dit badeværelse rart og indbydende. Det integrerede greb med den fine runding fuldender designet og inviterer dig til at lege kreativt med farver og tilbehør.
Det er dig som bestemmer
Luna Vintage kan også have et maskulint touch som her, hvor det nostalgiske har taget en anden drejning. Vi kommer med inspirationen, og det er dig, der tilsætter personligheden.
Romantisk og funktionel
Luna Vintage skabe er kendetegnet ved deres buede fronter, der ikke kun er smukke, men også funktionelle. Disse buede fronter har smukke riller, der tilføjer et romantisk og retro touch til dit badeværelse. Denne kombination af form og æstetik skaber et tidløst udtryk, der passer perfekt ind i moderne såvel som klassiske indretninger.
Luna Vintage er ikke kun begrænset til vaskeskabe. Du kan selvfølgelig også få højskabe og overskabe i samme stil, så du her får et komplet design- og indretningskoncept med spændende kombinationsmuligheder.
Gør hver dag til et eventyr
Nostalgisk, blomstrende og farveglad sammensætning, som gør hver dag til et eventyr.
Udover de skønne skabe, der kan vælges i forskellige farver, rummer Dansani Luna Vintage et væld af andre muligheder. Du kan vælge fra vores udvalg af vaske, spejle og belysning for at skabe den perfekte harmoni i dit retrobadeværelse. For eksempel kan du understrege retrolooket med Vintage ben, greb og lamper i messing, der tilføjer en ekstra dimension af autentisk charme til dit rum.
Produktinformation
SOLID SURFACE HÅNDVASKE
Solid surface håndvaske består af et stærkt kompositmateriale med en tæt og rengøringsvenlig overflade. Til vedligeholdelse af solid surface anbefaler vi vores plejesæt.
NB. Det tynde design af håndvaskene kræver at vasken er understøttet af skabe i fuld bredde.
PORCELÆNSHÅNDVASKE
Porcelænshåndvaske består af ægte sanitetsporcelæn, som er et stærkt keramisk materiale med glasur. Når det brændes ved ca. 1.220 grader, smelter glasuren til en hård, glat, blank og rengøringsvenlig overflade.
BEMÆRK VEDR. MINORE VASKE PÅ MÅL
Disse håndvaske kan bestilles med og uden overløb. Ved bestilling af vask uden overløb skal der tilkøbes et overløbssæt til håndvaske i badeværelser uden gulvafløb eller anvendes en bundventil, som ikke kan lukkes.
SILESTONE® OG DEKTON® BORDPLADER OG VASKE
Silestone® består af mere end 90 % naturlige kvarts, som giver en modstandsdygtig og rengøringsvenlig overflade. Angular vasken fås også i nyheden Trilium, som er et Dekton® materiale lavet af genbrugsmateriale for en lav miljøbelastning.
LAMINATBORDPLADER
Alle bordplader er lavet af 25 mm laminatbelagt spånplade med ABS-kanter.
SKABE
16 mm melaminbelagt spånplade med ABS-kanter og PU-lim. Hvid mat og specialfarve er MDF lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak, der giver en robust og rengøringsvenlig overflade. Classic skab med lamellfront er i 15 mm MDF belagt med egetræsfinér. Skabene i alle stilarter leveres samlet inkl. bagbeklædning og justeringsbeslag til montering på væg. Vaskeskabe leveres som standard med alufarvede bund og bagplade. Højskabe og overskabe leveres desuden som standard med 4 mm glashylder i tonet grå farve med polerede kanter. Tilbehørsmuligheder som push-open i udvalgte skabe, underlight samt indbygget LED-belysning indvendigt i skabe og tilbehørspakker.
FRONTER
CLASSIC:
Fronterne ligger inden for siderne af skabene og fås med ramme, integreret greb eller en glat udgave i 18 mm MDF-træfiberplader, lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak. Fronten med lameller er 18 mm MDF-plade beklædt med egetræsfinér. Fronter med træstruktur er 19mm spånplade belagt med melamin. Greb til fronter med integreret greb er udført i eloxeret sort aluminium, og ved valgfri farve lakeres front med integreret greb med fugtbestandig tokomponent-lak.
VINTAGE:
Fronterne ligger indenfor siderne og er buede og fås i en rillet udgave i 21 mm MDF-træfiberplader, lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak. Samt i en soft version, hvor fronterne i 22mm MDF-træfiberplader med 20 graders afrundede kanter og integreret greb, lakeret med fugtbestandig tokomponentlak, ligger udenfor siderne.
URBAN:
Fronterne ligger udenfor siderne, trædekorerne er 19 mm, melaminbelagt spånplade med ABS-kanter. Hvid mat og valgfri farve 18 mm MDF er lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak. Riflede fronter i hvid mat og valgfri farve er udført i 19mm MDF-træfiberplader og lakeret med fugtbestandig tokomponent-lak.
LÅGER
Alle låger er monteret med klipshængsler i metal, der kan justeres i 3 retninger. Hængslerne er forsynet med integrerede dæmpere, som sikrer, at lågerne lukker blødt og lydløst.
SKUFFER
Skufferne har metalgavle med integreret skuffeudtræk. De er med fuldt udtræk, selvindtræk og dæmpning, og øverste skuffe er med udskæring til rørføring. Skufferne er fuldt ud justerbare. Til alle skuffer medleveres skridsikre gummimåtter som standard. Tilbehørsmuligheder som LED belysning i skuffer, elstik (max. 2.200 W) samt push-open.
SPEJLE
Rammer til spejle i hvid og sort er udført i pulverlakeret aluminium, mens messing look er anodiseret aluminium. Alle spejle leveres med justérbar ophængning for perfekt resultat. Alle spejle er IP44 godkendte. Formonteret varmelegeme kan tilkøbes til alle spejle undtaget Soft figurspejlet. Varmelegemet tænder og slukker med lyset.
SPEJLSKABE
Alle spejlskabe leveres med lysstyring, stikkontakt og dobbelt USB-stik. De dobbeltsidede spejllåger har justérbare hængsler med dæmperfunktion. Der medfølger et rundt 5X forstørrelsesspejl med dobbeltklæber på bagsiden, som kan placeres på indersiden af lågen. Spejlskabe leveres i melaminbelagt spånplade med 4 mm flytbare, tonede
glashylder. Alle spejlskabe er IP44 godkendte. Der kan tilvælges/tilkøbes underlight, der giver lys ned over vasken og indvendigt lys til udvalgte spejlskabe. Der kan tilvælges/tilkøbes træbakker til småting til spejlskabe.
TRÅDLØS LYSSTYRING TIL SPEJLE OG SPEJLSKABE
Der kan tilvælges/tilkøbes trådløs lysstyring til spejle og spejlskabe, således at de kan styre andre spejle og spejlskabe med trådløs lysstyring samt loftslamper, pendler og Illumi med lysstyring samt trådløs modtageenhed. Styringen er gensidig, så to spejle eller spejlskabe kan styre hinandens lys. Det trådløse system er et lukket 2.4 GHz system, der ikke kræver adgang til internet, router eller skaber interferens med andre trådløse systemer. Se nærmere omkring opsætning, montage samt rækkevidde af systemet i monteringsvejledningen til produkterne på dansani.dk
LOFTSLAMPER, PENDLER OG ILLUMI
12V system med dæmp og farvetemperatur fra 2.100-6.500 Kelvin styres fra spejl eller spejlskab. OBS! Kræver Dansani trådløs modtageenhed indbygget i loft, der kan styre op til 4 Jupiter spots eller 5 loftslamper/pendler. Ved flere loftslamper/pendler skal der købes flere trådløse modtageenheder.
OBS: Kan kun bruges sammen med Dansani spejl/spejlskab med indbygget trådløs lysstyring eller fjernbetjening til trådløs lysstyring.
SKUFFELYS
Tilvalg af lys i hele skuffens bredde i fast lystemperatur på 3.150 Kelvin aktiveres automatisk ved åbning og er vinklet frem mod den åbne skuffe uden at blænde bruger. Skuffelys er IP44 godkendt.
UNDERLIGHT SOM NATLYS
Underlight til vaskeskabe har en indbygget bevægelsessensor, hvor rækkevidde og tid for lys kan indstilles. Lyset tænder automatisk ved bevægelse og er det perfekte natlys. Sensoren leveres med et kabel med én ekstra tilslutning, så et eventuelt sideskab med underlight kan tilsluttes samme sensor. Sensor kan købes løst til eftermontage til underlight i øvrige skabe. Hvis der købes spejl eller spejlskab med lysstyring, kan der tilkøbes underlight til vaskeskabe og øvrige skabe med trådløs lysstyring, som følger den indstillede farvetemperatur og dæmpning i spejl/spejlskab. Se nærmere omkring opsætning, montage samt rækkevidde af systemet i monteringsvejledningen til produkterne på dansani.dk
ENERGIMÆRKE OG PRODUKTDATABLAD
Kan downloades ved at slå det relevante produkt op på dansani.dk eller ved at anmode om en trykt kopi.
BELYSNING GENERELT
Dansani udvikler egen LED-belysning med lavt strømforbrug og meget høj lyskvalitet, der gør at farver gengives korrekt (Ra 90-95). Dansani gør meget ud af at sikre en lang levetid gennem at designe lysprodukter så drivere og LED’er kan komme af med varmen, men man skal være opmærksom på, at levetiden nedsættes betydeligt, hvis lyset er tændt konstant. Alle spejle og spejlskabe leveres med 12V trinløs lysstyring fra meget varmt lys på 2.100 Kelvin til koldt lys på 6.500 Kelvin og trinløs dæmp. Seneste indstilling huskes, når der slukkes, såfremt der har været slukket min. 5 sekunder.
IP44 KLASSIFICERING
Hos Dansani bekymrer vi os om din sikkerhed. Derfor har vi formonteret alle de elektriske dele i vores møbler, så du er sikret en tryg og sikker installation. Samtidig vil vi gerne give dig mulighed for at udnytte pladsen i dit badeværelse bedst muligt. Derfor tilbyder vi et stort udvalg af IP44 godkendte produkter, så du kan møblere så tæt på vandet som muligt og samtidig få den skabsplads, du ønsker. Vi henviser til mere information under punktet ”Serier” på dansani.dk. Alle Dansani spejle og spejlskabe med lys er IP44 klassificerede. Alle vores møbler med elektriske dele er desuden CE-mærket med angivelse af klassificering. Vi anbefaler, at installationer udføres af autoriseret el installatør i henhold til lovgivningen.
TRÆBAKKER
Funktionelle opbevaringsbakker til skuffer og skabe, som kan arrangeres efter behov. Bakkerne er overfineret krydsfinér i eg, og efterfølgende matlakeret.
GREB
Møblerne leveres uden greb, der kan tilvælges fra vores store udvalg af greb med hver sit design, farve og udtryk.
MONTAGE
Montagetilbehør og monteringsvejledning vedlægges alle leveringer.
GARANTI
Der ydes 10 års garanti mod fabrikationsfejl. På håndklædetørrere ydes der 5 års garanti. Sliddele er ikke omfattet af garantien. Se yderligere information om garanti, kvalitet og tolerancer på dansani.dk
PRAKTISKE OPLYSNINGER
FØR DER BESTILLES
Møblerne bliver produceret individuelt i henhold til den afgivne ordre. Derfor vil der være en leveringstid, som normalt er 2 uger og 6 uger ved bestilling af valgfrie farver.
– Oplys altid farve på skabe.
– Husk tilbehør som f.eks. greb, ben og bakker i skuffer.
Leveringstid på vaske efter mål er 6 uger.
FØR DER MONTERES
Læs venligst monteringsvejledningerne omhyggeligt, inden montagen påbegyndes. Al tilkobling af vand og afløb skal foretages af en autoriseret vvs-installatør. Samt tilslutning til el skal foretages af autoriseret el-installatør. Bemærk, at der er måltolerancer på håndvaskene.
VEDLIGEHOLDELSE
Læs altid vedligeholdelsesvejledningen, som følger med møblerne ved levering. Læs altid brugsanvisning og varedeklaration på rengøringsmidler inden anvendelse på møblerne. Rengøringsmidler, som indeholder slibemidler eller syrer, skal undgås. Sørg altid for, at vask og møbler er tørre efter brug. Dette vil lette rengøringen betydeligt, og du undgår eventuelle fugtskader på møblerne.
GENERELT
Dansani forbeholder sig ret til produktionsændringer og produktforbedringer. Vi tager forbehold for trykfejl. Specialfremstillede varer eller bearbejdede og monterede varer tages ikke retur.
INSTALLATIONSMÅL
For mere information om installation og vægforstærkning se mere på dansani.dk/installationsmaal samt under hver enkelt produkt.