- Forside /
- Om Dansani /
- Praktisk info /
- Job hos Dansani
Job hos Dansani
Her må du tilbringe hele din arbejdsdag på badeværelset
Med afsæt i dansk tradition for design, kvalitet og funktionalitet producerer, markedsfører og sælger vi produkter til badeværelset. Vi sætter en ære i at fremstille produkter af højeste kvalitet - hver gang.
Det er de samme ting, vi lægger vægt på, når vi arbejder hos Dansani og er med til at få Dansani til at vokse. Vi arbejder seriøst og professionelt og lægger stor vægt på, at hver enkelt i det daglige er med til at gøre en forskel.
For at nå vores ambitiøse målsætninger arbejder vi hos Dansani ud fra en række kritiske succesfaktorer. De enkelte afdelinger opstiller på den baggrund konkrete målepunkter, der skal sikre, at alle bidrager positivt til udviklingen af Dansani.
Men vi ønsker, at det sker på en uhøjtidelig måde. Og så synes vi, at det skal være spændende, udfordrende og interessant at arbejde hos Dansani. Dansani skal være en god arbejdsplads - bedre end de fleste.
Arbejdsmiljøet vægtes højt
Hos Dansani kan vi tilbyde en uformel og kollegial arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, og vi mener, det er vigtigt, at vi hver især kan udvikle os både fagligt og personligt. Derfor lægger vi også stor vægt på uddannelse og gode forhold for medarbejderne.
Samarbejdet på tværs af faggrænserne er vigtigt for, at vi i fællesskab kan nå de opstillede forretningsmål.
Når du starter hos Dansani, vil du blive tilbudt et introduktionsforløb, så du får en god start og lærer Dansani og dine kolleger godt at kende.
Vores hovedsæde er beliggende i Haderslev, og vi har datterselskaber i Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. Vi beskæftiger 220 medarbejdere, der har fokus på dansk design og høj kvalitet.
Ledige stillinger & jobansøgninger
Vi anbefaler, at du holder dig orienteret omkring vores opslåede jobs på Jobindex, LinkedIn eller Facebook. Du er også velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@dansani.dk, og så vender vi tilbage til dig, hvis det har interesse.
FORTROLIGHED
Ifølge vores Persondatapolitik, vil personlige informationer blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt til formål der beskrives i denne tekst. Vi er forpligtet til at overholde den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Formålet med indsamlingen af personlige data er at vurdere og kontakte interesserede og kvalificerede kandidater til ledige stillinger i vores virksomhed. Dine data vil blive lagret på sikre servere placeret inden for EU.
Når du sender dine data til os accepterer du samtidig at vi opbevare dine oplysninger i 6 mdr. Dine data slettes efter 6 mdr.
Du kan til enhver tid få slette dine data, ved at kontakte os.
BEHANDLING AF PERSONDATA
Læs mere om vores behandling af persondata ved rekruttering her