Der er ingen spørgsmål der matcher din søgning.
Svar: Vores produkter bestilles via en af vores forhandlere. Der ligger en oversigt over vores forhandlere her:
Luna, YOU, Mido+ og Match har en gennemsnitlig leveringstid på ca. 2 uger. Luna og YOU i selvvalgt farve har en gennemsnitlig leveringstid på ca. 6-7 uger. Calidris har en gennemsnitlig leveringstid på ca. 6-7 uger. Brusebad har en gennemsnitlig leveringstid på ca. 2 uger.
Hvis du ønsker at reklamere over noget, skal du kontakte forhandleren, hvor du købte varerne. Vi skal bruge information fra forhandleren, som f.eks. bestillingsnummer, ud over at vi skal bruge billeder af det, der reklameres over, samt en forklaring af, hvad der er sket. Vi har fem års garanti mod produktionsfejl for varer købt før 1/1/2021; for varer købt efter 1/1/2021 er der ti års garanti mod produktionsfejl. Læs mere om reklamationer og garanti nedenfor. Hvis forhandleren f.eks. ikke eksisterer længere, eller du ikke ved, hvor det er købt, kan du kontakte os direkte her:
Vi har fem års garanti mod produktionsfejl for varer købt før 1/1/2021; for varer købt efter 1/1/2021 er der ti års garanti mod produktionsfejl.
Fra 2024 har vi lanceret et Corona-spejl med lysstyring, og denne model har justerbart lys, som styres via det integrerede touchpanel. Corona-spejle uden lysstyring kan ikke dæmpes, da den driver, der er monteret på disse modeller, ikke kan dæmpes.
Kontakt forhandleren, så hjælper de dig videre. Det kan være, at det er driveren, som er færdig, så kan der bestilles ny driver som reservedel. Læs mere om levetid og fejlsøgning på lamper her:
Mange malingsproducenter bruger ikke altid de standardiserede farver, men blander i stedet deres egne farvenuancer og blandinger, som analyseres og kodes med en NCS-kode, for eksempel 1357-Y93R. Blandinger af denne type er altså noget, malingsproducenten selv har lavet, og NCS-koden mangler et S foran de fire første cifre. S foran cifrene indikerer, at koden er standardiseret, og er en del af Second Edition, 1950 standardiserede koder. Mange af farverne med og uden S kan være ganske ens, men i nogle tilfælde er der store forskelle. Vores malere kan ikke bruge koder, der mangler S foran de fire første tal. Malingsproducenten bør kunne hjælpe dig med at finde den nærmeste standardiserede NCS-kode, hvis du har behov for det.
Det er ikke alle møbler, som har en farvekode, bl.a. dem som har en overflade i strukturen, men kontakt os gerne på mail@dansani.dk, eller tlf. +45 73 22 29 00, så hjælper vi dig med at finde koden, du søger.
Minore og Shape, håndvaske og bordplader er lavet af akrylbaseret solid surface, et aluminiumshydrat som ”filler” samt et bindemiddel. Solid surface kræver vedligeholdelse; se vores pleje- og vedligeholdsvejledning nednefor. Silestone Unique, håndvaske og bordplader er lavet af kvartskomposit, som er et stenmateriale og et bindemiddel. Silestone består af mindst 90 % kvarts. Den er meget brugervenlig med hensyn til vedligeholdelse, og den er også syre- og ridsefast. Du finder pleje- og vedligeholdsvejledningen for Silestone her:
Marmorvaske er lavet af et mineralpulver, polyester og bindemidler. Håndvaskene støbes i lukkede forme og overfladebehandles med en klar gelcoat. Marmor er ofte mere lige i linjerne end porcelæn, men kræver mere vedligeholdelse. Porcelæn består af ægte sanitetsporcelæn, som er et stærkt keramisk materiale med glasur. Når håndvasken brændes ved 1220 grader, smelter glasuren til en hård, glat og blank overflade, som er let at holde ren. Porcelænet vil som følge af brændingen aldrig være helt snorlige, og der er også tolerancemål på porcelæn. Disse tolerancemål er angivet i prislisterne i vores kataloger. Se gerne i vores pleje- og vedligeholdsvejledning for mere information:
Pletter på overfladen kan i de allerfleste tilfælde fjernes med en såkaldt Nano-svamp/mirakelsvamp, hvilket gælder for både marmor og komposit. Kalkaflejringer kan mindskes ved at rengøre håndvasken ofte. Hvis der dannes ridser i marmoret, kan man polere vasken med et fint poleringsmiddel og efterbehandle den med voks, for eksempel bilvoks. Hvis der opstår ridser og små hak i en solid surface vask, kan den pudses med fint sandpapir, korn 1000 eller en pudsesvamp. Hvis det behandlede område fremstår blankt efter pudsning, kan det slibes med korn 800, efterfulgt af korn 600 og til sidst efterbehandles med en blød, tør klud. Start altid med korn 1000. Se gerne i vores pleje- og vedligeholdsvejledning for mere information:
Her er der ikke noget eksakt svar, da det varierer lidt, afhængigt af hvilken møbelserie der er tale om. Det er vist i monteringsvejledningen, som fulgte med leverancen, og det fremgår også på vores hjemmeside. Du kan bruge søgefeltet øverst til at indtaste varenummeret på skabet, og når den rigtige vare er fundet, ligger monteringsvejledningen på samme side under punktet Installation, montering og vedligeholdelse.
Vores LED-lamper med lysstyring passer ikke med andre leverandørers spejle eller spejlskabe; vores lamper er afhængige af elektronikken/driveren og touchpanelet, vi bruger på vores spejl og spejlskab. LED-lamperne fra Mido+, Libra og Vela kan købes løst. De tilsluttes 230 V og skal ikke bruge nogen driver. Disse lamper kan ikke dimmes.
Lad dig inspirere af vores inspirationsunivers