
- Forside /
- Inspiration /
- Det personlige badeværelse
Kombiner på kryds og tværs og find din egen stil
Leg med mulighederne, for der er mange at vælge mellem til dit badeværelse. Ikke blot når det gælder større elementer som skabe, vaske, bordplader og belysning, men også ned i de helt små detaljer som grebsløsninger, ben og hylder. Tag dig tiden og eksperimentér med at mikse og matche mellem forskellige udtryk og stilarter. Kun fantasien sætter grænser for at sammensætte et badeværelse der rummer din egen personlighed og stil.
















Modige materialer giver din indretning personlighed og kant
Det er utroligt, så meget et badeværelse kan skifte udtryk og stil alt efter, hvilke farver og materialer du vælger. Og der er mange varianter at vælge mellem.



Klassiske hvide overflader
Ønsker du en klassisk hvid overflade, betyder det ikke, at du ikke kan være lidt sprælsk. En hvid, buet front med lodret rille pifter det traditionelle look op med en vintage stil. Eller hvad med en fræk hvid højglans, der emmer af moderne byliv?



Bring naturen ind
Er du mere til ”levende” materialer, kan du bringe naturen ind i dit badeværelse med forskellige træoverflader. Vælg lyse, nordiske træfarver som fx natur eg og varm eg, hvis du vil tilføre dit badeværelse en lys, skandinavisk stil. Med gyldne og rødbrune træfarver som fx brun eg og gylden eg kan du skabe en hyggelig og varm atmosfære i rummet. Helt mørke træfarver som fx røget og sort eg udtrykker klassisk elegance og sikker stil.
Du kan også vælge at mikse kolde, hvide farver med varme træfarver og få et moderne udtryk med en snert af naturens hyggelige atmosfære.

Sæt ekstra kulør på badeværelset
Hvis du gerne vil tilføre dit badeværelse ekstra personlighed og har lyst til at vælge en utraditionel løsning, kan du med farver skabe dit eget unikke udtryk. Farver påvirker vores sanser og vores opfattelse af det rum, vi er i. De kan have en beroligende og stimulerende virkning eller give uro og rastløshed. Derfor er det vigtigt, at du vælger lige netop den eller de farver som passer til dig, så du kan have dine badeværelses-møbler i mange år. Vælg mellem udvalgte inspirationsfarver eller følg din helt egen smag og vælg blandt knap 10.000 NCS farver.












Grebet afgør det endelige udtryk i dit badeværelse
Om en front er med eller uden greb afgør virkelig stilen og udtrykket i dit badeværelse. Derfor er det en vigtig beslutning, hvilken grebsløsning dine skabe skal have. Her får du den ultimative frihed til at give dit badeværelse personlighed. Skab smukke kontraster med det store udvalg af greb i flotte former og farver eller vælg den helt enkle grebsfri løsning med push-open-funktion, hvor du åbner låger og skuffer med et let tryk. Du kan også vælge skabe med en elegant integreret gribekant, der følger frontens bredde og vender opad, så vand og smuds ikke kan samle sig
Fås i inox, sort, børstet messing eller sort mat

Fås i krom, sort eller blank messing
Fås i 2 bredder

Fås i krom, sort, børstet eller blank messing

Fås i hvid, krom, sort eller blank messing
Fås i 2 bredder






Ved valgfri farve på vaskeskabet farves grebet i samme farve
Fås i inox, børstet sort eller børstet messing.
Fås i 2 bredder


Inspiration til badeværelser
Blev du inspireret og vil gerne se mere? Så gå på opdagelse i resten af vores store inspirationsunivers