Stort badeværelse inspiration med vaskeskabe og trælameller i brun eg, fritstående badekar, og firkantede spejle med lys, elegant dobbelthåndvask giver et moderne og symmetrisk look

Badeværelsestrends 2025
– Skab et rum med personlighed og funktionalitet

2025 byder på spændende nye trends inden for badeværelsesdesign, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Hos Dansani er vi stolte af at præsentere nyheder, der afspejler årets mest inspirerende tendenser og giver dig mulighed for at skabe et badeværelse, der er både moderne og personligt.

  • Indretning

  • Stil

Bløde linjer og afrundede former

En af de største trends i 2025 er badeværelsesmøbler med bløde og afrundede linjer, der skaber et harmonisk og indbydende udtryk. Afrundede hjørner på skabe og vaske giver badeværelset et organisk look, der emmer af elegance og ro. Denne trend handler om at bryde med de skarpe kanter og i stedet vælge møbler, der inviterer til afslapning og velvære.

Dansanis nye møbler med afrundede hjørner kombinerer moderne design med praktiske løsninger, der passer til både store og små badeværelser.

Naturlige materialer og varme detaljer

I 2025 spiller naturen en central rolle i badeværelsesdesignet. Materialer som træ, sten og keramiske overflader bringer en følelse af autenticitet og varme ind i rummet. Vores nye greb i naturligt træ er et perfekt eksempel pÃ¥, hvordan du kan tilføje en taktil og visuel dybde til dine møbler. 

Stort badeværelse inspiration med grå vaskeskab med integreret greb, stilfuld sidestillet håndvask, firkantet spejl med afrundede hjørner, vægge i beton look samt rå materialer giver et urban udtryk

Ny håndvask i nyt materiale

Vores anden helt store nyhed er den flotte håndvask Angular, som fås i det flotte Silestone materiale, men som nu også er tilgængelig i det uendeligt stærke materiale Dekton. Farven Trilium produceres med elektricitet, der stammer 100 % fra vedvarende energikilder og indeholder helt op til 80 % genbrugsmateriale.

Disse naturlige elementer giver badeværelset et tidløst udtryk, der passer perfekt sammen med grønne planter og varme nuancer i indretningen.

Farver og nuancer – fra varme jordfarver til kølige pasteller

Farvepaletten i 2025 trækker inspiration fra naturens rolige nuancer. Varme jordtoner som sand, terracotta og olivengrøn skaber en hyggelig og afslappende atmosfære, mens kølige pastelfarver som støvet blå og sart rosa tilføjer et moderne twist.

Kombinér vores møbler i træ eller matte overflader med disse farver for at skabe en indretning, der er både tidløs og trendy.

Design dit eget badeværelse, og prøv trends i praksis

Er du klar til at afprøve årets trends og skabe dit helt eget drømmebadeværelse? Med vores Design dit bad-værktøj kan du sammensætte møbler, materialer, farver og detaljer, så du ser, hvordan de forskellige trends passer til dit hjem.

Vælg mellem vores nyheder med afrundede hjørner, naturlige trægreb og spejle i bløde former, og se, hvordan de smelter sammen med årets farver og materialer. Du kan også gå den mere klassiske vej, hvis det er mere din stil. Men uanset hvad, så gør værktøjet det nemt at eksperimentere med forskellige kombinationer, så du kan finde den stil, der passer perfekt til dig og dit badeværelse.

Bæredygtigt design og holdbare materialer

Bæredygtighed er ikke længere blot en trend, men en naturlig del af designet i 2025. Hos Dansani fokuserer vi på holdbare materialer og gode produktionsmetoder. Med vores nye møbler kan du indrette dit badeværelse med god samvittighed, uden at gå på kompromis med stil eller kvalitet.

Ønsker du inspiration til, hvordan du kan implementere 2025’s trends i dit badeværelse? Kontakt os, eller besøg en af vores forhandlere, hvor vi står klar til at hjælpe dig med at skabe dit drømmebadeværelse.

Inspiration til badeværelser

Blev du inspireret og vil gerne se mere? Så gå på opdagelse i resten af vores store inspirationsunivers