Helstøbte håndvaske

Lille, stor, dobbeltvask. Hvad vælger du til dit badeværelse? Uanset hvad du vælger, kan du finde vasken der opfylder dine ønsker her.

521 Produkter

Hvad er en helstøbt håndvask?

En helstøbt håndvask er en vask, der er integreret direkte i bordpladen, hvilket skaber et stilrent og eksklusivt udtryk. De fleste håndvaske til badeværelset er helstøbte vaske, men en køkkenvask er ofte monteret i en bordplade, og derved er forskellen, da den helstøbte vask er i ét stykke. Dette giver en sømløs overflade uden synlige samlinger, hvilket både forbedrer æstetikken og gør rengøringen lettere.
Vores helstøbte håndvaske fås i forskellige materialer, farver og former, så du kan vælge en løsning, der passer perfekt til dit badeværelsesdesign. Uanset om du foretrækker et moderne, minimalistisk look eller et klassisk og elegant udtryk, giver en helstøbt håndvask dig fleksibilitet og en smuk finish, der holder i mange år.

Fordele ved helstøbte håndvaske i badeværelsesindretningen

Når du vælger en helstøbt håndvask til dit badeværelse, får du ikke kun et smukt og moderne design, men også en række praktiske fordele. Et sømløst design fordi vasken og bordpladen er ét samlet stykke, og derved skabes et stilrent og roligt udtryk uden synlige overgange. Du får også en nemmere og hurtigere rengøring, fordi fraværet af fuger og samlinger betyder, at snavs, kalk og skidt ikke kan samle sig. Vores håndvaske fås i forskellige materialer og overflader, hvilket betyder, at en helstøbt håndvask altid vil give et luksuriøst præg til dit badeværelse. Du har også en masse tilpasningsmuligheder med vores håndvaske, da de både kan fås i forskellige størrelser, former og materialer. Et udvalg af dem kan også skræddersyes, så du får lige netop den vask, der passer ind i dit badeværelse. 
Uanset om du ønsker et lille, funktionelt badeværelse eller et rummeligt wellness-område, kan en helstøbt håndvask være med til at fuldende din indretning og skabe en harmonisk helhed.

Hvilken helstøbt håndvask passer til dit bad?

Når du vælger en helstøbt håndvask, er materialet en vigtig faktor, både i forhold til æstetik og funktionalitet. Dansani tilbyder helstøbte håndvaske i forskellige materialer, og de har alle hver især forskellige egenskaber:

  • Sanitetsporcelæn er et klassisk valg, der er kendt for sin glatte, glansfulde overflade og nemme vedligeholdelse. Dette materiale er modstandsdygtigt over for pletter og ridser, og det passer til de fleste badeværelsesstile. Det er også i porcelæn, du finder de fleste af vores håndvaske, og de fås endda i forskellige farver, alt efter hvilken stil, du er ude efter.
  • Solid surface er et alsidigt og moderne materiale med en mat, silkeblød overflade. Vores håndvaske i solid surface er ultratynde, hvilket giver håndvasken et minimalistisk og stilrent udtryk. Materialet er nemt at vedligeholde med almindelige rengøringsmidler – du skal bare huske på ikke at bruge skurende rengøringsmidler på håndvasken.
  • Silestone er en kvartskomposit, der kombinerer naturlig skønhed med høj holdbarhed. Materialet er pletafvisende, ridsefast og fås i et væld af farver og teksturer, hvilket gør det til et populært valg for dem, der ønsker et elegant og vedligeholdelsesvenligt badeværelse. Vi har hos Dansani udvalgt 6 smukke farver, som vi mener komplimenterer vores møbler bedst.
  • Glas er en unik og stilfuld løsning, der tilfører lethed og elegance til badeværelset. Vores glasvaske fås i tre forskellige farver og er en smule gennemsigtig. Glasvasken er lækker at røre ved og giver et roligt og smukt udtryk på badeværelset.
  • Dekton er et ultrakompakt materiale, der er ekstremt slidstærkt og varmebestandigt. Vi har valgt at gå med varianten Trilium, som er et CO2-neutralt valg, da den indeholder helt op til 80 % genbrugsmateriale. Den er modstandsdygtig over for varme og stød, den er ridsefast og samtidig utroligt rengøringsvenlig. Du får med andre ord en både miljørigtig og utrolig holdbar håndvask, når du går efter Dekton Trilium.
  • Marmor er et luksuriøst naturmateriale, der tilfører et klassisk og eksklusivt udtryk til badeværelset. Vores marmorvask fås i hvid, blank støbemarmor, og den fremstår mere skarp og ensartet end fx en porcelænsvask gør. 

Hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til dit badeværelse, kan du bruge vores indretningsprogram Design dit bad, hvor du kan eksperimentere med forskellige materialer, farver og former. På den måde kan du visualisere din drømmevask og finde den løsning, der harmonerer bedst med resten af din indretning.

Skræddersyet design – Skab et sammenhængende badeværelse

En helstøbt håndvask giver dig muligheden for at skabe et badeværelse med et stilrent og sammenhængende design. Når du vælger en vask, der smelter sammen med bordpladen, skabes et harmonisk udtryk, der gør rummet roligt og indbydende. Husk også på, at vores helstøbte håndvaske både fås i de gængse mål, men at du også kan skræddersy din helstøbte håndvask, så du får en håndvask, der passer lige præcis til dine mål på dit badeværelse. For at opnå en sammenhængende stil på badeværelset, er det vigtigt, at du tænker på sammensætningen af farver. Skal vaskeskabet være i samme nuance som vasken, eller er du mere til en kontrastfarve? Og så skal du gå efter armaturer og spejle, der komplementerer vaskens design og farver samt nøje overveje belysningen over vasken, da den både kan fremhæve materialernes struktur og skabe en luksuriøs atmosfære på badeværelset.
Ved at vælge en helstøbt vask får du ikke kun et funktionelt og vedligeholdelsesvenligt badeværelse, men også et personligt og stilfuldt rum, hvor hver detalje er gennemtænkt.