Fritstående håndvaske

Lille, stor, dobbeltvask. Hvad vælger du til dit badeværelse? Uanset hvad du vælger, kan du finde vasken der opfylder dine ønsker her.

17 Produkter

Fritstående håndvaske: Skab et unikt badeværelsesdesign

En fritstående håndvask er et smukt designelement, der tilfører elegance og eksklusivitet til dit badeværelse. I modsætning til traditionelle nedsænkede eller integrerede vaske, placeres fritstående vaske direkte på bordpladen, hvilket skaber et stilfuldt og moderne look. Du kan derved skabe et helt unikt look på dit badeværelse, da du kan vælge mellem flere forskellige typer af bordplader til din fritstående håndvask.
Med en fritstående vask kan du fremhæve badeværelsets æstetik og eksperimentere med materialer, farver og former, der passer til din personlige stil. Uanset om du ønsker et minimalistisk, skandinavisk udtryk eller en mere klassisk og luksuriøs atmosfære, kan en fritstående vask være prikken over i’et i din indretning.
En stor fordel ved denne type håndvask er, at den giver mulighed for kreative bordpladeløsninger. Vi tilbyder både bordplader i laminat og Silestone, og begge materialer kan fås i flere forskellige farver, så du både kan skabe en visuel kontrast og understøtte din ønskede stil.

Hvilken fritstående håndvask passer til dig?

Hos Dansani finder du fritstående håndvaske i flere forskellige former, så du kan vælge den, der passer bedst til din badeværelsesstil og dine behov. Vores fritstående håndvaske er lavet af sanitetsporcelæn, og i serien Calidris kan de endda fås i flere forskellige farver. I begge serier finder du en rund håndvask, som med sin bløde og organiske form skaber en harmonisk og rolig atmosfære, der passer perfekt til et minimalistisk eller skandinavisk badeværelse. Vores ovale håndvaske er en elegant mellemvej mellem det runde og kantede look. Den aflange form giver et eksklusivt udtryk og kan være et godt valg, hvis du har en bred bordplade. Endeligt kan du i Luna også få en kantet håndvask, som med sin form fremstår både skarp og moderne med sit arkitektonisk udtryk. Perfekt til et stilrent badeværelse med fokus på rene linjer og geometri.
Som sagt kan du få et udvalg af vores fritstående håndvaske i forskellige farver, samt sætte dem sammen med en bordplade i en farve og et materiale efter eget valg, så du kan skabe det udtryk og den visuelle effekt, du ønsker på dit badeværelse. Hvis du er i tvivl om, hvilken model der passer bedst til dit badeværelse, kan du bruge Dansanis indretningsprogram Design dit bad til at visualisere din nye håndvask i dit rum.

Placering og montering af fritstående håndvaske

Når du vælger en fritstående vask, er placering og montering vigtige faktorer, der påvirker både funktionalitet og æstetik. Du skal bl.a. overveje, at når en fritstående vask placeres oven på bordpladen, skal du vælge en lavere møbelløsning, så vasken ikke kommer for højt op. Den ideelle samlet højde ligger typisk mellem 85-90 cm. Du skal også tænke på, hvor dit armatur skal placeres, når du vælger en fritstående håndvask. Skal det placeres på bordpladen eller i væggen? Et armatur på bordpladen skal være høj for at kunne nå op over den fritstående håndvask. Er I flere i husstanden, kan to fritstående vaske side om side være en praktisk og stilfuld løsning, der skaber en roligere morgenrutine.
Uanset hvor du placerer din fritstående håndvask, giver den et eksklusivt og moderne udtryk, der løfter badeværelsets samlede design.

Fordele ved en fritstående håndvask i badeværelset

En fritstående håndvask er ikke kun et visuelt statement – den har også flere funktionelle fordele. Men en fritstående håndvask får du et unikt og stilfuldt design. Den vask, du vælger, fungerer nemlig som et designelement ligesom alle andre møbler i dit badeværelse, og tilføjer derved personlighed og karakter til badeværelset. Den er desuden nem at installere – du skal blot huske at bestille udskæring hos Dansani, når du bestiller din håndvask og bordplade. Vi udskærer selvfølgelig helt gratis. De mange forskellige farver og former giver dig stor designfrihed til at skræddersy badeværelset efter din stil. Du kan endda i Calidris-serien vælge et toilet i samme farve som håndvasken for at opnå et sammenhængende look på badeværelset.
Med en fritstående håndvask får du en både æstetisk og praktisk løsning, der kan tilpasses netop dine ønsker og behov.